In-house produktion af laserskæring.

Ved minifabrikken er vi stolte af at have produktion In-House, og derved være egen producent. Det hjælper os med at sikre kvalitet og kendskab til hele processen.
af Winnie Løkkegaard Kristensen

In-house produktion, hvad betyder det?

Ved minifabrikken har vi egen produktion, det betyder at vi laserskærer alle designs og lagerfører dem ud fra efterspørgsel. Det betyder altså, at dit produkt ikke er en masseproduceret fjernimporteret vare, men et design udviklet af minifabrikken, produceret på minifabrikken.

På den måde skåner vi miljøet for overskudsvarer, og vi kan designe og udvikle designs i det tempo tiden tillader os. Det er da fantastisk!

FSC-certificerede finérplader

Vi bruger anerkendte leverandører og håndplukker alle materialer, således at vi altid kan garantere en høj kvalitet, og et ensartet udtryk i alle designs.

Vores finérplader er FSC certificerede, og er sammensat af træ fra bæredygtigt skovbrug, hvor der ikke fældes mere træ end det naturen selv kan nå at reproducere.
Foruden det, så bliver der værnet om dyre- og planteliv i skoven, samt at løn- og arbejdsforholdene er godkendte for medarbejderne.

Finér er træ der er skåret i 1 mm tynde lag træ og får derfor den naturlige skønhed fra træet.

Når affald blir til en kvalitets råvare

Som noget helt unikt, er det ved ved minifabrikken lykkes at skaffe både den transparente og sorte akryl i 100% regenereret akryl. Det er vi stolte af!
Fra April 2021 vil vi derfor overgå til primært at benytte materialer med omtanke for miljøet. Vi er allerede godt på vej, men det er en løbende proces.

Sådan laves produktet

Pladen vi får leveret, placeres i laserskæreren, hvorefter mit design overføres til maskinen, med info om hvad der skal graveres, dvs. overflade brændes og hvad der skal skæres ud.
Produktet brændes uanset og det skal skæres helt ud. Derfor vil produktet ved modtagelsen have en aftagende brændt lugt og der vil på bagsiden være brændemærker.

Du kan læse mere om vores materialer her.


Laserskæring hjerte-ophæng-minifabrikken minifabrikken-egen-produktion-laserskærer bæredygtig-Finer-fsc-minifabrikken minifabrikken-egen-produktion-laserskærer reol-webshoplager

Hvorfor egen produktion?

Udover den store fleksibilitet, giver det os også en dybdegående viden omkring hvert produkt, lige fra design proces, til produktion og ordrehåndtering. Ved os håndterer vi nemlig alle processer selv.

Jeg designer produkterne, tester dem, og består de vores test, sættes de i produktion.
Udover at designprocessen naturligvis er en vigtig brik, er kvalitetssikringen en vigtig detalje. Og opdager vi en fejl har vi viden og værktøjer til at rette den, modsat hvis vi modtog en større mængde fra en producent og derefter måtte kassere dem.

Kh. Winnie

. . . . . . . . . .

Designprocessen er den del jeg selv holder mest af, jeg visualiserer mig produktet i brug, og derved opstår detaljerne for produktet udformning. Dernæst kommer den del hvor jeg kan få lov at indrette og inspirere til brugen af produktet.